| Vardestierne på Suðuroy er de gamle stier, som er mellem alle bygderne på Suðuroy, der er varder af sten med jævne mellemrum som viser vej. Disse stier var de eneste veje som var mellem bygderne før i tiden. Så sent som i 1950'erne blev vejen mellem de største bygder Vágur og Tvøroyri gennemført. Hvalba og Sandvík fik først deres bil tunneler i 1960'erne, indtil da gik folk over bjergene hver gang de havde et ærinde i nabobygden, hvis de da ikke roede med robåd i stedet. Turistinformationerne arrangerer guidede gåture langs de gamle vardestier hver lørdag i perioden 16. maj til 15. august 2009. Turen starter med bus, som henter folk ved færgelejet ved Krambatangi, der hvor Smyril har færgeleje. Folk kan derfor komme direkte fra Tórshavn med farten kl. 7 og gå direkte ombord på tur-bussen som venter. Folk som alledere er her på øen hentes enten før eller efter Krambatanga ved Turistinformationerne i Vágur og Tvøroyri eller efter nærmere aftale med Turistinformationerne. Program: 16. maj: Vágur - Famjin 23. maj: Tvøroyri - Famjin 30. maj: Víkabyrgi - Akrar 06. juni: Hov - Hovgrímsgrav - Øravík 13. juni: Famjin - Hov 20. juni: Sumba - Víkarbyrgið 27. juni Jóansøka (Skt. Hans): Gåtur til Hvannhauge (Hvannhagi) 04. juli: Hvalba - Tvøroyri 11. juli: Øravík - Porkeri 18. juli: Sumba - Op til Hestin ved Beinisvørð 25. juli: Porkeri - Hov 01. august: Fra Hestin - Kasparshulen - Akraberg 08. august: Hvalba - Sandvík 15. august: Øravík - Vágur Pris: 200 kr. pr. person pr. tur. Mad er ikke med i prisen. Madpakke kan medbringes. Varmt tøj og gode sko anbefales. Tilmeldelse senest fredagen før kl. 14 hos Turistinformationerne i Tvøroyri tlf. 372480 eller i Vágur - tlf. 733090. |